Ligeglad

Forhelvede, hvor kunne jeg kaste op. Og hvis jeg ville, så ville jeg kunne gøre det. Men selvfølgelig vil jeg ikke det. Hvem ville overhovedet kaste op? Eller endda se en anden person kaste op? For bræk det er jo så pisse klamt. Ligeså klamt som.... at græde. Altså, alt det der styrer os, alt det lort vi kan mærke rent psykisk. Det er følelser. Og hvor mange folk tænker lige præcis over, at når vi lige præcis får at vide en bestemt ting, så kommer der følelser op. Altså, vi ved jo godt selv, at vi bliver glade når vi får en gave, eller får at vide vi er elsket af hinanden. Men hvem tænker over vi reagere sådan? For, det er jo bare en selvfølge. Det er en selvfølge, at du begynder at græde hvis nu din hund bliver kørt over. I princippet er der ingen der ligefrem "bestemmer" over hvordan du skal reagere. Du reagerer bare på den pågældende måde, og sådan ER det bare.. Men kan vi egentlig blive i tvivl om, hvad for en følelse vi har? Altså, kan vi egentlig bare sidde, og ikke tænke over en skid. Bare være fuldstændig kolde, som om verden ikke var noget sted der fandtes. Og, det tror jeg ærligtalt ikke der er nogen mennesker der gør. Overhovedet. Selvfølgelig, kan man ikke have nogen holdning til det specielle emne eller dilemma.

Jeg stiller mig bare selv spørgsmålet: Hvordan kan man alligevel være helt ligeglad?

stående kærlighed

Hver gang jeg spørger folk: "Hvordan går det?", svare de efter, at det går sådan "lidt op og ned". Altså som om, de skal op af en bakke, som er hård, og når de så kommer op til toppen og skal ned igen, går det bare pisse let. Og jeg kender det skam godt, og det tror jeg vi alle gør. Det kan jo ikke kun gå pisse fedt hele ens liv, og hvem ville ikke også synes det er kedeligt? Og selvfølgelig er der jo nogen som synes, at hele deres liv altid går af helvedes til og nogen der synes det altid går fint. Men det er jo træls når ens kæreste slår op, eller når ens forældre skal skilles. Det er ikke noget du dør af, men det gør en rigtig rigtig ked af det.
Og ja, lige for tiden har jeg det fint. Og det kan i jo ligeså godt vide, da det jo er MIN blog. Det går fint, men der er ingen bakker. Overhovedet. Rent faktisk, så køre det sådan fuldstændig ligeud. Selvfølgelig er jeg sammen med mine venner og til fester osv. Men der kommer ikke bare en lille bakke. Altså, ikke bare sådan et lille bump. Og det irritere mig grænseløst. Det kommer jo nok på et tidspunkt, og selvfølgelig skal jeg gøre noget selv. Men ja, hvad kan man gøre? Og det jeg kan gøre er måske, at finde mig en kæreste eller noget. Har brug for det, som alle andre så tit har. Min højre hånd er sgu blevet lidt kedelig, og alle folk elsker kærlighed. Også små teenage tøser, der skriver i deres facebook status: "Kærlighed er noget lort". De elsker det stadigvæk. Men gud, hvad skal jeg gøre, hahahaha?

Hahahahahaha, fuck jeg er en taber.

p.s. Jeg er ikke homo, bare fordi jeg snakker om kærlighed...

Teenage piger

Okay, så.

Jeg har lige haft en meget lang samtale, med forskellige piger om det såkaldte "livet". Og jeg har virkelig tit haft den samtale. Og ved ikke, om jeg bare er et dumt svin, eller om jeg er helt forkert på den, men er livet virkelig så meningsløst? Og det tror jeg i hvert fald ikke, for jeg har aldrig nogensinde set livet på en dårlig måde, overhovedet. Måske fordi jeg ikke rigtig er blevet mobbet, været oppe og skændes med mine forældre eller noget i den stil, som der er rigtig mange der har. Og jeg snakker meget med dem, der er blevet mobbet eller har det dårligt med deres forældre. Altså, folk der ikke har det specielt godt. Og jeg prøver, at hjælpe dem, imens de ikke har det særlig godt. Og det er selvfølgelig virkelig synd for dem. Men jeg bliver virkelig sur, den dag de skriver at de har prøvet selvmord. Og ligepludselig mister jeg måske lidt respekt. For jeg mener ikke, at det er for sjov man har fået et liv. Jeg tror faktisk, at der er flere børn i Afrika, der er lykkeligere end de fleste danske teenage piger. Børnene i Afrika, sætter jo vildt stor pris på, at de egentlig bare får vand og at de har en mor. Og at de i det hele taget bare lever. Men teenage piger, synes de er ulykkelige, fordi de lige skændes med sin mor osv. Men de har sgu da et hjem og forhåbentlig bare én ven. Mere behøver man faktisk ikke, for at være lykkelig. Hvis man vælger selvmord, synes jeg der skal være en rigtig god grund. Eller rent faktisk, så synes jeg ikke engang at man skal begå selvmord, eller hade sit liv medmindre jorden er ved at gå under. Det er jo ikke for sjov man har fået et liv. Det er jo ikke for sjov man har en mor, eller far for den sags skyld. Hver nu glade for dem. Har da også haft en masse nedture i mit liv, og har da også været sygt ked af det. Men som om jeg gad, og hade mit liv når jeg kun har levet 15 år? Nej, det ville være åndssvagt. Hvis man stadig har det af helvedes til som 90 årig, så begynder jeg ligepludselig at se hvorfor man hader sit liv. Men når man kun er 15, så har man sgu da ikke nået at leve ordentligt.

Ja, nu må i selv om, om i synes jeg er en respektløs kold skid, som bare skal holde kæft. Jeg mener jo heller ikke, at det ikke er synd for dem, der bliver mobbet osv. Jeg mener bare, at de lige skal tænke sig om, om det egentlig er det værd at hade sit liv.