Hver gang jeg spørger folk: "Hvordan går det?", svare de efter, at det går sådan "lidt op og ned". Altså som om, de skal op af en bakke, som er hård, og når de så kommer op til toppen og skal ned igen, går det bare pisse let. Og jeg kender det skam godt, og det tror jeg vi alle gør. Det kan jo ikke kun gå pisse fedt hele ens liv, og hvem ville ikke også synes det er kedeligt? Og selvfølgelig er der jo nogen som synes, at hele deres liv altid går af helvedes til og nogen der synes det altid går fint. Men det er jo træls når ens kæreste slår op, eller når ens forældre skal skilles. Det er ikke noget du dør af, men det gør en rigtig rigtig ked af det.
Og ja, lige for tiden har jeg det fint. Og det kan i jo ligeså godt vide, da det jo er MIN blog. Det går fint, men der er ingen bakker. Overhovedet. Rent faktisk, så køre det sådan fuldstændig ligeud. Selvfølgelig er jeg sammen med mine venner og til fester osv. Men der kommer ikke bare en lille bakke. Altså, ikke bare sådan et lille bump. Og det irritere mig grænseløst. Det kommer jo nok på et tidspunkt, og selvfølgelig skal jeg gøre noget selv. Men ja, hvad kan man gøre? Og det jeg kan gøre er måske, at finde mig en kæreste eller noget. Har brug for det, som alle andre så tit har. Min højre hånd er sgu blevet lidt kedelig, og alle folk elsker kærlighed. Også små teenage tøser, der skriver i deres facebook status: "Kærlighed er noget lort". De elsker det stadigvæk. Men gud, hvad skal jeg gøre, hahahaha?
Hahahahahaha, fuck jeg er en taber.
p.s. Jeg er ikke homo, bare fordi jeg snakker om kærlighed...
