Forhelvede, hvor kunne jeg kaste op. Og hvis jeg ville, så ville jeg kunne gøre det. Men selvfølgelig vil jeg ikke det. Hvem ville overhovedet kaste op? Eller endda se en anden person kaste op? For bræk det er jo så pisse klamt. Ligeså klamt som.... at græde. Altså, alt det der styrer os, alt det lort vi kan mærke rent psykisk. Det er følelser. Og hvor mange folk tænker lige præcis over, at når vi lige præcis får at vide en bestemt ting, så kommer der følelser op. Altså, vi ved jo godt selv, at vi bliver glade når vi får en gave, eller får at vide vi er elsket af hinanden. Men hvem tænker over vi reagere sådan? For, det er jo bare en selvfølge. Det er en selvfølge, at du begynder at græde hvis nu din hund bliver kørt over. I princippet er der ingen der ligefrem "bestemmer" over hvordan du skal reagere. Du reagerer bare på den pågældende måde, og sådan ER det bare.. Men kan vi egentlig blive i tvivl om, hvad for en følelse vi har? Altså, kan vi egentlig bare sidde, og ikke tænke over en skid. Bare være fuldstændig kolde, som om verden ikke var noget sted der fandtes. Og, det tror jeg ærligtalt ikke der er nogen mennesker der gør. Overhovedet. Selvfølgelig, kan man ikke have nogen holdning til det specielle emne eller dilemma.
Jeg stiller mig bare selv spørgsmålet: Hvordan kan man alligevel være helt ligeglad?
