Noget af det værste er, at hvis du har haft en virkelig lang samtale med en, over et eller anden problem. Samtalen ender stille og roligt, og man ved at alt bare burde være pisse fedt og godt igen. Problemet er bare, at det er det ikke. Altså, at man næsten kan føle sig helt tom uden at være det. Altså, man er blevet sat fast i mellem to pæle, og man ved ikke hvordan man kommer ud. For man vil egentlig ikke engang ud, for man føler det er det rigtige at være der. Men der er virkelig stadig noget galt.
seriøst, hvad gør jeg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar